Om os

 
 

 

Wiki om Team Stress.dk 
 
 
Lars Holm-Pedersen blev født den 12. oktober 1945 i Århus.

Allerede som barn havde han stress tæt på livet, da hans far, der var øjenlæge, fik slemme hovedpiner og hyppig migræne, når han havde patienter i klinikken.

Hovedpinen forsvandt så i deres sommerferier, og hver gang mente hans far, at han nu var rask, men ikke så snart han igen fik patienter, vendte hovedpinen tilbage.

Allerede som 10-årig i 1955 diskuterede Lars årsagerne hertil med sin far – stress var på det tidspunkt et ukendt begreb i Danmark – og de fandt frem til, at det måtte være en form for angstfølelse, der udløste hovedpinerne, uden at det dog løste faderens migræneproblemer.

Forebyggelse contra helbredelse af stress
Først flere år – og megen stress – senere begyndte Lars igen at tænke over stress-problematikken, der på ingen måde blev løst med de daværende ”Stress Management”-kurser. Tværtimod.

Derefter begyndte Lars selv at tænke tingene igennem for at finde en løsning på stress-problematikken og udgav i 1994 bogen ”Bliv et super menneske – personlig udvikling for større livskvalitet” på baggrund af hans erfaringer med afstressning af sig selv.

Samtidig begyndte Lars at afholde kurser i afstressning, men det var først da hans kone, Liv Rose, kom ud for et trafikuheld i 2002 med et alvorligt piskesmæld og medfølgende hyppige migræneanfald til følge, at der kom virkeligt skred i udviklingen af kurset.

Det er værd at bemærke, at forebyggelse mod stress naturligvis ikke kunne komme på tale, da skaderne under alle omstændigheder var skete, så derfor er udviklingen af vores kurser og foredrag alene sket med helbredelse for øje.

I dag fører Liv Rose en absolut tålelig tilværelse på grund af de metoder, vi sammen har fundet frem til som værende effektive – men ellers havde hun ganske enkelt ikke levet i dag, som hun påpeger.

Alvorlige følger af stress
Sidst i 50’erne påviste amerikanske videnskabsmænd de alvorlige følger af stress på aber, der døde af stress under forsøg.

Dengang og mange år fremefter var ingen i tvivl: Få styr på dit stress, før det får styr på dig.

Inden for de sidste 2 årtier har mange psykologer og stressudbydere imidlertid skiftet mening om stress og gjort stress til noget sundt og positivt for os mennesker i dagligdagen, som vi ikke kan leve foruden. Hvorfor?

Stress har trods alt i flere millioner år alene være et fysisk ’våben’ for svagere dyr for at undgå at blive dræbt eller ædt af fysisk stærkere dyr, for når de blev grebet af panik eller blev arrige aktiverede de kamphormoner, der ofte gav dem gevaldig styrke til at gå ud af kampen som vinder.

Pres giver stress
Da pres giver stress, var det generelle budskab dengang som nu: Mindsk presset på dig selv for at få styr på dit stress. Altså forebyggelse af stress.

Desværre viser alle erfaringer, at det ikke i praksis løser ens stress-problemer, for der er usigeligt meget pres på os i dagligdagen - godt nok et mentalt pres – men organismen skelner ikke mellem fysisk og mentalt pres, så  derfor bliver vi under alle omstændigheder fysisk anspændte og stressede.

Pionerarbejde inden for afstressning
Bogen ”Bliv et super menneske!” fra 1994 var et pionerarbejde inden for decideret afstressning – altså hvorledes man får styr på stressen i sig selv, så pres ikke længere bliver et problem.

Videreudviklingen har medført, at Teamet bag Stress.dk i dag har enkle metoder til brug i dagligdagen, der både forebygger og helbreder stress.

Tilmed er metoderne så logiske, lette og ligetil at praktisere, at både børn og voksne kan få styr på deres stress.

Sund og positiv stress?
Teorien bag afstressning er kompliceret og omfattende.

Derfor tilbyder stressudbydere typisk forebyggelse af stress – ligesom Sundhedsministeriet hedder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse – men ingen tilbyder decideret helbredelse af stress. Flere stressudbydere erkender åbent, at de ikke kan helbrede stress.

Ministeriet skriver:
”Typisk vil patienten få tilbudt samtaleterapi i praksis i det omfang den praktiserende læge har kompetence til at yde samtaleterapi.”

Samtaleterapi har været brugt i mange år uden evidente resultater, fordi stress skyldes de negative følelser angst og vrede, og det problem løser ingen samtaler. Man skal have styr på sine følelser for at kunne blive afstresset, men det kan man heldigvis lære.

Så da kravet fra flere og flere stressede patienter til deres behandlere efterhånden blev: ”Hvordan får jeg styr på mit stress?”, og deres behandlere ikke kunne hjælpe dem, fandt man i 90’erne på at omtale stress som noget sundt, naturligt og positivt uden på nogen måde at dokumentere denne påstand.

Den hyppigste sygdomsårsag i 2020?
Stress er så udbredt i dag, at WHO skønner, at stress allerede i år 2020 vil være den hyppigste sygdomsårsag.

Efter 20 år i kursusbranchen besluttede teamet bag Stress.dk sig derfor i 2013 for at udgive sit kursusmateriale på tryk og det har medført, at vi i dag sælger ”Fri for stress” på nettet, der én gang for alle lærer vores læsere at få styr på deres stress resten af livet.

Manualerne vil blive oversat til andre sprog i takt med efterspørgslen i håb om en fremtidig global afstressning af menneskeheden.
 
Med venlig hilsen
Teamet bag Stress.dk